Velkommen i ulveflokken

Ulveflokken er for børn i 2. og 3. klasse, som er klar til nye udfordringer, sjove oplevelser og samarbejde i naturen.
Som ulv lærer man færdigheder som kortlæsning, knobbinding og snitning, og man bliver god til at løse opgaver sammen i flokken.

Hvem er vi?

At være ulv betyder, at vi er klar til nye udfordringer, sjove oplevelser og godt samarbejde i naturen. Fantasiram­men i ulvearbejdet er Junglebogen af Rudyard Kipling, hvor vi gennem leg og fælles oplevelser lærer at bruge naturen med respekt og blive bedre spejdere.

Vi lærer at tage ansvar, hjælpe hinanden og finde løsninger sammen som flok. Som ulv får man også mulighed for at tage knivbevis, hvor man lærer at bruge kniv sikkert og ansvarligt, for eksempel ved at snitte pinde til bålet eller lave små projekter. Det handler om at vise tillid, tage ansvar og lære nye færdigheder.

Det er smaddersjovt at være ulv. Vi prøver kræfter med udfordringer, lærer nye ting og har altid plads til flere i flokken. Hvis det lyder som noget for dig, så kom forbi og se, hvad vi laver.

Rammen om ulvearbejdet

Ulvene har deres egen version af spejderloven.
Den hedder ulveloven og består af to punkter, som giver et indblik i, hvordan ulvene arbejder.

  • En ulv adlyder den gamle ulv
  • En ulv giver aldrig tabt

Når du er ulv, aflægger du ulveløftet.
Her lover du dig selv og de andre ulve at gøre dit bedste for at overholde ulveloven.

“Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde ulveloven og hver dag gør noget for at glæde andre.”

Gør dit bedste!

  • Ulveflokken er for børn i 2. og 3. klasse.
  • Vi mødes ved spejderhytten, Koldingvej 444, Ny Højen, 7100 Vejle.
    Onsdage kl. 17.30–19.00.
    Det står nævnt i programmet, hvis tid eller sted er anderledes.
  • De fleste aktiviteter foregår udendørs, så klæd dig praktisk på efter vejret.
    Husk reflekser og lygte, når det bliver mørkt.
  • Husk at sende besked til en af ulvelederne ved afbud.

Læs vores velkomsthæfte, og få viden om ulveflokken.

Er du ny? Læs vores velkomsthæfte her.

Ulveprogram efterår 2025

August 2025

20. – Fælles gruppeopstart efter sommerferien kl. 18.00-19.30
27. – Ulve opstart

September 2025

03. – Ren natur del 1
10. – BorgerBeredskabet – besøg en brandstation i Vejle (nærmere information følger)
17. – Tryllestave
24. – Posemøde

Oktober 2025

01. – Der skal males
04.-05. – Harry Potter overnatning (nærmere information følger)
08. – Fuldmåne møde
15. – Efterårsferie, intet ulvemøde
22. – Vi skal lege sygeplejerske
29. – Førstehjælp

November 2025

05. – Marmelademøde
12. – Ren natur del 2
19. – Kan du binde et råbåndsknob?
23. – Julemarked for hele familien i Højen Kultur- og Forsamlingshus kl. 10.00-16.00
26. – Mørkemøde

December 2025

03. – Fuldmånemøde
10. – Fælles gruppejuleafslutning
17. – Juleferie, intet ulvemøde
24. – Juleferie, intet ulvemøde
31. – Juleferie, intet ulvemøde

Januar 2026

07. – Fælles gruppeopstart efter juleferien
14. – Ud i mørket
21. – Ulvemøde
28. – Ulvemøde

Februar 2026

04. – Ulvemøde
11. – Vinterferie, intet ulvemøde
18. – Ulvemøde
21. – Gruppemøde for hele familien (nærmere information følger)
25. – Ulvemøde

Ulvesangen

Vi er grønne ulveunger

Melodi: Vi er børn af sol og sommer

Vi er grønne ulveunger,
og vi synger, mens vi går,
Jubler højt af fulde lunger,
og hvor sang mod himlen når.
Vi kan smile vi kan synge,
vi har nok af godt humør.
i de grønne ulves klynge
bli’r man glad som aldrig før.

Vi har mange gode venner
i den grønne ulvedragt;
blot vi mesterordet kender,
får en hjælpsom hånd vi rakt,
For vi er af samme stamme
og af et blod, du og jeg;
og vi strider for det samme,
vi har fælles mål og vej.

Vi vil gøre vores bedste
for at holde lovens ord,
hver dag glæde vores næste,
først og fremmest far og mor.
Og hvis vi på modgang støder,
pyt – så ænser vi det knapt,
vi med godt humør det møder,
for en ulv gi’r aldrig tabt.

Vi den gamle ulv adlyder,
og vi lytter til hans ord,
for vi ved at når han byder,
er vi på det rette spor.
Og vi ved hvad han vil nævne,
som vort løftes største bud:
ulve stræb af bedste evne,
lær med tak at lyde Gud.

Tekst: Poul Winding

Ulvenes aftenbøn

Kære Far, til slut vi bede

Melodi: Ånd fra himlen

Kære Far, til slut vi bede
Vær hos alle ulve her,
lad os slutte venskabskæde,
med dem alle fjern og nær.
Lær os holde ulvelove,
så vi ej dem svige må
vær hos os når vi skal sove,
så os synden ej kan nå.

Tekst: Viggo Kaspersen

Kontakt floklederne

Skriv til ulveflokken: ulv@hoejenspejderne.dk

Raksha

Eva Kyed

Flokleder

30 50 73 67

evakyed@outlook.dk

Bagheera

Hannah Thorndal Jensen

Flokassistent

25 70 14 43

hannahthorndaljensen@gmail.com

Darzee

Astrid Lindholm Bundgaard

Flokmedhjælper

Rann

Sille Nielsen

Flokmedhjælper

Menu