Velkommen i ulveflokken

Ulveflokken er for børn i 2. og 3. klasse, som er klar til nye udfordringer, sjove oplevelser og samarbejde i naturen.
Som ulv lærer man færdigheder som kortlæsning, knobbinding og snitning, og man bliver god til at løse opgaver sammen i flokken.

Ulveflokken

Hvem er vi?

At være ulv betyder, at vi er klar til nye udfordringer, sjove oplevelser og godt samarbejde i naturen. Fantasiram­men i ulvearbejdet er Junglebogen af Rudyard Kipling, hvor vi gennem leg og fælles oplevelser lærer at bruge naturen med respekt og blive bedre spejdere.

Vi lærer at tage ansvar, hjælpe hinanden og finde løsninger sammen som flok. Som ulv får man også mulighed for at tage knivbevis, hvor man lærer at bruge kniv sikkert og ansvarligt, for eksempel ved at snitte pinde til bålet eller lave små projekter. Det handler om at vise tillid, tage ansvar og lære nye færdigheder.

Det er smaddersjovt at være ulv. Vi prøver kræfter med udfordringer, lærer nye ting og har altid plads til flere i flokken. Hvis det lyder som noget for dig, så kom forbi og se, hvad vi laver.

Rammen om ulvearbejdet

Ulvene har deres egen version af spejderloven.
Den hedder ulveloven og består af to punkter, som giver et indblik i, hvordan ulvene arbejder.

  • En ulv adlyder den gamle ulv
  • En ulv giver aldrig tabt

Når du er ulv, aflægger du ulveløftet.
Her lover du dig selv og de andre ulve at gøre dit bedste for at overholde ulveloven.

“Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde ulveloven og hver dag gør noget for at glæde andre.”

Gør dit bedste!

  • Ulveflokken er for børn i 2. og 3. klasse.
  • Vi mødes ved spejderhytten, Koldingvej 444, Ny Højen, 7100 Vejle.
    Onsdage kl. 17.30–19.00.
    Det står nævnt i programmet, hvis tid eller sted er anderledes.
  • De fleste aktiviteter foregår udendørs, så klæd dig praktisk på efter vejret.
    Husk reflekser og lygte, når det bliver mørkt.
  • Husk at sende besked til en af ulvelederne ved afbud.

Læs vores velkomsthæfte, og få viden om ulveflokken.

Er du ny? Læs vores velkomsthæfte her.

Ulveprogram efterår 2026

August 2026

05. – Sommerferie, intet ulvemøde
12. – Sommerferie, intet ulvemøde
19. – Fælles gruppeopstart efter sommerferien kl. 17.30-19.00
26. – Ulve opstart

September 2026

02. – Scienceprirater del 1
09. – Hyttedag, tag forældre med til arbejdsdag (nærmere information følger)
16. – Fuldmåne møde
23. – Posemøde
26.-27. – Gruppetur (nærmere information følger)
30. – Dyrenes beskytter del 1

Oktober 2026

07. – Scienceprirater del 2
14. – Efterårsferie, intet ulvemøde
21. – Dyrenes beskytter del 2, mødested Stubdrupvej 79
23.-24. – Ulve overnatning (nærmere information følger)
28. – Gør det selv

November 2026

04. – Scienceprirater del 3
11. – Gør det selv
18. – Gør det selv
25. – Fuldmånemøde

December 2026

02. – Scienceprirater del 4
09. – Fælles gruppejuleafslutning kl. 17.30-19.00
16. – Juleferie, intet ulvemøde
23. – Juleferie, intet ulvemøde
30. – Juleferie, intet ulvemøde

Januar 2027

06. – Fælles gruppeopstart efter juleferien kl. 17.30-19.00
13. – Ulvemøde
20. – Ulvemøde
27. – Ulvemøde

Februar 2027

03. – Ulvemøde
10. – Ulvemøde
17. – Vinterferie, intet ulvemøde
24. – Ulvemøde
28. – Gruppedag for hele familien kl. 10.00-15.00

Ulvesangen

Vi er grønne ulveunger

Melodi: Vi er børn af sol og sommer
Vi synger vers 1 og 4 (første og sidste vers)

Vi er grønne ulveunger,
og vi synger, mens vi går,
Jubler højt af fulde lunger,
og hvor sang mod himlen når.
Vi kan smile vi kan synge,
vi har nok af godt humør.
i de grønne ulves klynge
bli’r man glad som aldrig før.

Vi den gamle ulv adlyder,
og vi lytter til hans ord,
for vi ved at når han byder,
er vi på det rette spor.
Og vi ved hvad han vil nævne,
som vort løftes største bud:
ulve stræb af bedste evne,
lær med tak at lyde Gud.

Tekst: Poul Winding

Ulvenes aftenbøn

Kære Far, til slut vi bede

Melodi: Ånd fra himlen

Kære Far, til slut vi bede
Vær hos alle ulve her,
lad os slutte venskabskæde,
med dem alle fjern og nær.
Lær os holde ulvelove,
så vi ej dem svige må
vær hos os når vi skal sove,
så os synden ej kan nå.

Tekst: Viggo Kaspersen

Kontakt floklederne

Skriv til ulveflokken: ulv@hoejenspejderne.dk

Eva Kyed

Raksha

Eva Kyed

Flokleder

30 50 73 67

Hannah Thorndal Jensen

Bagheera

Hannah Thorndal Jensen

Flokassistent

25 70 14 43

Silhouette af mand

Sahi

Christian Nørgaard Priess

Flokmedhjælper

Menu