Velkommen til
familiespejder
Familiespejder er for børn fra 3 år til skolestart, som vil lege og opleve naturen sammen med deres familie.
Som familiespejder udforsker man naturen, tænder bål, bygger, leger og lærer gennem fælles oplevelser med familien.

Hvem er vi?
At være familiespejder betyder, at vi leger sammen, lærer sammen og oplever naturen som familie. Familiespejd tager udgangspunkt i natur, leg og oplevelse, hvor fantasi og nysgerrighed er i centrum, når børn og voksne udforsker verden omkring sig og lærer gennem fælles aktiviteter.
Vi bygger, laver bål, undersøger smådyr og hjælper hinanden, så alle får sjove og lærerige oplevelser i naturen. Vi bruger naturen som vores legeplads og lærer, hvordan vi passer på den sammen. Hvert barn deltager sammen med mindst én voksen og evt. søskende, og som forælder er man med til at skabe rammerne for aktiviteterne og blive en aktiv del af fællesskabet.
Det er smaddersjovt at være familiespejder. Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan finde på, og der er altid plads til nye familier i fællesskabet. Hvis det lyder som noget for jer, så kom og vær med.
Rammen om familiespejderarbejdet
Familiespejderloven
Familiespejderne har deres egen version af spejderloven.
Den hedder familiespejderloven og fortæller, hvad vi laver som familiespejdere.
- Familiespejdere leger og lærer med familien.
Familiespejderløftet
Når du er familiespejder, aflægger du familiespejderløftet.
Det er et løfte, som du giver dig selv og din familie om at gøre jeres bedste for at holde familiespejderloven.
“Jeg lover at gøre mit bedste for at lære om Gud, holde familiespejderloven og hver dag hjælpe til i min familie.”
Praktiske oplysninger
- Familiespejderne er for børn fra 3 år til skolestart.
- Vi mødes ved spejderhytten, Koldingvej 444, Ny Højen, 7100 Vejle, ca. én gang om måneden. Oftest en søndag kl. 10.00–12.00.
Tag kontakt til familiespejderlederne for information om næste møde.
- De fleste aktiviteter foregår udendørs, så klæd jer praktisk på efter vejret.
Husk reflekser og lygte, når det bliver mørkt.
- Hold øje med Facebook for programændringer og detaljer:
www.facebook.com/hoejenspejderne
- Husk at sende besked til en af familiespejderlederne ved afbud.
Kontakt familiespejderlederne
Skriv til familiespejderne: familiespejder@hoejenspejderne.dk
